
Sorggruppe for voksne
Sorggruppen er for voksne, der har mistet en nærtstående. Her mødes omkring otte efterladte i fortrolige og trygge rammer, hvor de kan sætte ord på deres sorg, savn og smerte over at have mistet en nærtstående.
Da alle har tabet af en ægtefælle, partner eller barn til fælles, kan deltagerne bedre end mange andre rumme og forstå hinanden. I sorggruppen er der tavshedspligt og fortroligheden gør, at deltagerne ofte kommer til at kende hinanden rigtig godt, og at nogle knytter bånd, som fastholdes efter sorggruppens ophør.
Tidspunkt: Hver anden mandag kl. 19.00-21.00
Sted: Vores hyggelige grupperum på Odshøjvej 7b, 8800 Viborg
Gruppeledere: Steen Andreassen og Lisbeth Pilgaard
Sorggruppe for børn
Når børn mister en forælder ved dødsfald, kan de ofte føle sig alene, fordi deres kammerater kan have svært ved at forstå de tanker og følelser, de har, idet de ikke selv har oplevet et tab. Derfor kan børnene have glæde af at være med i en sorggruppe med andre børn, som også har mistet en forælder, og der kan opstå et rigtig godt og givende fællesskab i sorggruppen, hvor børnene kan hjælpe hinanden.
Sorggruppen sammensættes af cirka otte børn i skolealderen, som mødes halvanden time hver anden uge. Her taler de hver gang om et emne relateret til dødsfaldet samtidig med, at der er plads til at lege og grine sammen.
Forældregruppe
Samtidig med sorggruppen for børn tilbyder vi forældrene at mødes i et andet lokale, og forældrene har ofte lige så stor glæde af at mødes med andre efterladte, der står i en lignende situation. Vi oplever, at forældrene melder tilbage, at børnene er blevet gladere igennem forløbet, og at de har fået hjælp til at bearbejde deres sorg.
Tidspunkt: Hver anden mandag kl. 16.00-17.30
Sted: Vores hyggelige grupperum på Odshøjvej 7b, 8800 Viborg
Gruppeledere: Steen Andreassen, Pernille Sandberg og Torkild Jakobsen
Sorgkorps
Når vi mister en af vores nærmeste, fylder sorgen ofte så meget, at den pårørende ikke kan rumme andres sorg og derfor ikke er klar til at være med i en sorggruppe. I denne situation kan man i stedet have glæde af at møde et menneske, der har haft et lignende tab.
Sorgkorpset består af frivillige mænd og kvinder i alle aldre, der har oplevet et tab, og de tilbyder en-til-en-samtaler med pårørende, som netop har mistet.
Når du henvender dig til vores koordinator, vil du efterfølgende blive matchet med en frivillig fra sorgkorpset, som har haft et lignende tab, og du tilbydes en til to samtaler med den frivillige.
Samtalerne kan foregå i vores lokaler eller hjemme hos dig.
Temaaftener om sorg


Har du spørgsmål?

Kontakt vores koordinator
Elise Secher
50 51 52 63
Her kan du have nyheder eller info om særlige initiativer
Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industry's standaLorem Ipsum is simply dummy.
