Sorggrupper i Holstebro

Ved tabet af en af vores nærmeste, oplever vi savnet og længslen efter det menneske, der var et af vores livs centrale omdrejningspunkter. Vores kærlighed bliver hjemløs. Nogle sørger over kronisk sygdom. Vi kan opleve at miste orienteringen. Vi skal lære at leve med sorgen og savnet og finde ud af, hvordan vores liv igen kan give mening.

 

Børn og Unge i Sorg i Holstebro
Når et barn eller et ungt menneske mister et nærtstående familiemedlem, en far eller mor, en søster eller bror, er det meget vigtigt at have nogen at dele sorgen med.

Samværs- og samtalegrupperne har til formål, at deltagerne kan bearbejde tabet. Børn og unge, der har mistet, har mulighed for at komme med i en gruppe sammen med andre børn eller unge, der har mistet. Når sorgen gennem fællesskab og samtale mister noget af sin kraft øges den enkeltes livsmestring. I samarbejde med barnet skabes en tilknytning til pårørende, som barnet kan dele tabet med.

Foreningen Børn og Unge i sorg med forskellige baggrunde og kompetencer står sammen om at tilbyde sorggrupper til børn og unge.
Læs mere


Sorggrupper for voksne
Vi tilbyder sorggrupper for voksne, der har mistet en nær pårørende i forbindelse med dødsfald. Grupperne er inddelt efter tab og har et deltagerantal på 6-8 personer.
Vi mødes til samtale i 1,5 - 2 timer hver 14. dag i et forløb over 10 gange. I gruppen deler man sorgens mangeartede oplevelser og tanker.

Deltagerne bliver lyttet til, forstået og rummet af ligesindede. Gruppen er et sted, hvor vi hjælper hinanden med at bære sorgen, hvor man kan finde livsmod, ny energi og håb for fremtiden og hjælpes videre til nye netværk efter endt gruppeforløb, hvis det det ønskes. Grupperne ledes af frivillige med teoretisk og praktisk baggrund for at skabe struktur og trygge rammer for samtalen med mennesker i sorg. Der er tavshedspligt i grupperne.

Det er gratis at deltage. Sorggrupperne drives i et samarbejde mellem Sorggrupper i folkekirken, Frivilligcenter Holstebro og Kirkenes Sociale Arbejde i Holstebro.

Har du spørgsmål om sorggrupper for børn og unge?

Mette Lønborg
Tlf:
2989 2264

Har du spørgsmål om sorggrupper for voksne?

Kontakt sognepræst
Karen-Ingeborg Jacobsen
Tlf: 97 42 29 49

Aktuelle sorggrupper

Sorggruppe for tab af ældre ægtefæller

Ellebæk Kirke

Beethovensvej 22
7500 Holstebro

Start 12. august 2024

Sorggruppe ved tab af forældre og søskende

Ellebæk Kirke

Beethovensvej 22
7500 Holstebro

Start 25. februar 2025

Sorggruppe ved tab af voksne børn

Måbjerg Kirkehus

Måbjerg Kirkevej 2
7500 Holstebro

Start 27. marts 2025

Fredagscafe for besøgende på kirkegården

Måbjerg Kirkehus

Måbjerg Kirkevej 2
7500 Holstebro

Fredag 9.30-11.00

Gruppe for 8 - 12 årige

Holstebro Aktivitetscenter

Danmarksgade 13A
7500 Holstebro

Tirsdage i lige uger kl. 15.30 – 17.30

Gruppe for 13-17 årige

Holstebro Aktivitetscenter

Danmarksgade 13A
7500 Holstebro

Onsdage i lige uger kl. 15.30 – 18.30

Gruppe for 8 - 12 årige

Holstebro Aktivitetscenter

Danmarksgade 13A
7500 Holstebro

Tirsdage i lige uger kl. 15.30 – 17.30

Gruppe for 13-17 årige

Holstebro Aktivitetscenter

Danmarksgade 13A
7500 Holstebro

Onsdage i lige uger kl. 15.30 – 18.30

Allehelgen i Holstebro Kommune

I forbindelse med Allehelgen 2024 vil vi invitere dig, som har mistet, til at medvirke ved gudstjeneste med lystænding og møde for pårørende, der ønsker at udbygge deres netværk, som gerne vil være frivillige eller som gerne vil vide mere om tilbud om sorggrupper. Mere information følger, men kontakt gerne diakonikoordinator Karin Juul Jensen for at høre nærmere.