
Mandefællesskaber i Kirkernes Sociale Arbejde i Struer Kommune
Samtaler og fælles hygge er godt for alle … også for mænd!
Er du en mand, som har lyst til mandesnak – og fællesskab? Så kom med i et mandefællesskab. Mandefællesskaber er for alle mænd, som har lyst til at skabe et netværk og mødes i et fællesskab KUN for mænd.
Vi er nu klar med det første mandefællesskab, nemlig 'Mændenes Formiddagskaffe', som starter op i januar 2025.
Vi mødes omkring emner og aktiviteter, der interesserer os som mænd, og der bliver også tid til uformelt at vende verdenssituationen siden sidst. Vi mødes til formiddagskaffe og hyggeligt samvær kl. 10.00. Derefter vil der være et oplæg, en udflugt, sang og musik, et besøg til en institution eller virksomhed eller noget helt femte.
- Kun for mænd
- Alle aldre
- Lyst til at skabe fællesskab
- Lyst til mandesnak
- Her er alle velkomne uanset religiøst ståsted
Flere mænd end nogensinde bor alene, er isolerede og føler sig ensomme.
Længerevarende ensomhed og isolation kan have alvorlige konsekvenser, som påvirker både sundhed og trivsel. Det stærkeste værn mod ensomhed og mistrivsel er nære relationer.
Mændenes Formiddagskaffe
Alle mænd er velkomne til vores nye mandefællesskab: 'Mændenes Formiddagskaffe', som starter op i januar 2025.
Klik og se programmet her.
