Frivillig

Kirkens diakonale indsatser er i høj grad afhængig af mennesker, der brænder for at gøre en forskel for og sammen med andre. Langt de fleste mennesker vil kunne finde et meningsfuldt sted for dem at medvirke som frivillig,og opleve at den generelle livsglæde øges.

En af måderne mennesker støtter op om kirkernes sociale arbejde er ved at være frivillige i genbrugsbutik. Kirkens Genbrug har 2 butikker, som ligger i henholdsvis Sønderlandgade og på Lavhedevej. De frivillige her beskriver, hvordan de savner det kollegiale fællesskab efter at være stoppet på arbejdsmarkedet. I genbrugsbutikkerne finder de menigsfuldt arbejde, der er med til at gøre en stor forskel for andre og glæden over at intet af det, der bliver indleveret går til spilde. 

I andre diakonale indsatser kan man stille sig til rådighed for mennesker, der har brug for en at samtale med. Det kan være i besøgstjenesten for mennesker, der ikke selv kan opsøge sociale samlinger udenfor hjemmet. Andre kan bidrage med madlavning og bagning. Der er også fællesskaber, hvor det er praktiske og kreative færdigheder, der er brug for. 

Kontakt vores diakonikoordinator, hvis du ønsker at finde muligheder for, hvor du kan være med til at gøre en forskel. 

 

Har du spørgsmål?

Kontakt vores diakonikoordinator
Karin Juul Jensen
Tlf. 24 41 00 01


Er du vores næste frivillige?

Som frivillig i Kirkernes Sociale Arbejde i Holstebro kan du søge om at komme på facilitator kursus. Kurset er i første omgang rettet mod dem, der skal køre trivselsgrupper, men alle kan have glæde af at lære værktøjerne at kende.

Bliv en stemme, der gør en forskel

Gør en forskel på 30 min. om ugen. I den telefoniske besøgstjeneste fra Holstebro Sogns Menighedspleje bekæmper vi ensomhed én samtale ad gangen. Du behøver ikke være ekspert – det vigtigste er, at du er nærværende, lyttende og har hjertet på rette sted. 

Måske også relevant for dig