Madredderne i Houlkær

Hvert år smides mere end 700.000 tons mad ud i Danmark. Det vil vi gerne gøre noget ved!

Derfor kører vores frivillige Madreddere rundt til lokale supermarkeder og bagerbutikker i Viborg og indsamler overskudsmad, som ellers ville blive smidt ud.

De frivillige sorterer og registrere varerne, som herefter sælges til billige penge.

Hver torsdag bidrager de frivillige til, at mellem 25-30 personer kan hente en pose med overskudsmad til billige penge, så maden havner hos nogen, hvor den kan skabe glæde i stedet for at blive smidt ud. 

Åbningstid:

Hver torsdag kl. 16.30-17.00

Odshøjvej 76 i kælderen

Første gang koster en fyldt stofpose 20 kr. Herefter koster en fyldt pose 10 kroner, når du medbringer din pose hver gang.

 

Elise Secher

Elise Secher

Frivillighedskoordinator

Tlf.: 50 51 52 63

E-mail: kontakt.ksa@gmail.com

Madredderne i Påsken

I påsken kan du besøge os torsdag den 6. april og søndag den 9. april, hvor uddeler vi gratis poser med overskudsmad fra Føtex.

 

Åbningstid:

kl. 10.00-10.30

Odshøjvej 76 i kælderen

Vil du være frivillig?

Kan du afsætte en torsdag i måneden for at hjælpe os med at mindske madspild?

Vi søger løbende både chauffører til afhentning af overskudsmaden og frivillige til at uddele overskudsmaden.

Som chauffør hos Madredderne møder du ind en torsdag kl. 12.00 sammen med en frivillig makker. Sammen kører I rundt til de supermarkeder, vi har aftaler med, hvor varerne står klar til afhentning. Herefter kører I overskudsmaden til lokalet. Varerne håndteres forsvarligt med køleelementer og termokasser, og der tages stikprøvekontrol af varernes temperatur i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens retningslinjer.

Chaufførerne kan enten køre i egen bil eller i en lejet bil. For dem, der kører i egen bil, tilbyder vi skattefri kørselsgodtgørelse.

Når overskudsmaden er hentet, møder det næste hold frivillige ind kl. 15.00, hvor alle varerne sorteres og registreres. Kl. 16.30 åbner Madredderne, og de frivillige uddeler overskudsmaden.

Hvis du vil være frivillig og hjælpe os med at mindske madspild i Viborg, eller hvis du vil høre mere om vores salg af poser med overskudsmad, så kontakt frivillighedskoordinator Elise Secher

Tak for samarbejdet

Jeres bidrag er med til at gøre en forskel, så overskudsmaden havner hos mennesker, hvor den gavner: 

Løvbjerg Overlund, Randersvej 60, 8800 Viborg

Lagkagehuset i Meny, Fabriksvej 2, 8800 Viborg

Rema 1000 på Farvervej 2, 8800 Viborg

Spar, Gammel Aalborgvej 20-23, 8800 Viborg

Føtex, Gravene 37, 8800 Viborg for bidrag af overskudsmad til uddeling ifm. højtiderne

Støt foreningen økonomisk

Sparegris

Erhvervsmedlem

Virksomheder kan for 1.000 kr. årligt tegne et erhvervsmedlemsskab og gøre en forskel for mennesker i en udsat livssituation.

Sparegris

Privatmedlem

Privatpersoner kan ved at indmelde sig som støttemedlem støtte vores sociale arbejde med 200 kr. årligt.

Pengesaek

Produkter

Vi tager også gerne imod produkter og materialer vi kan bruge til vores arrangementer Mv. For eksempel kaffe, sodavand, slik og andre langtidsholdbare produkter, samt materialer som servietter, børnefødselsdagsgaver, engangskrus stearinlys og meget mere.

Pengesaek

Engangsbeløb

Ønsker du at støtte vores arbejde, kan du indbetale et beløb på Kirkernes Sociale Arbejdes bankkonto: reg.: 9255 –  kontonr.: 2640002621.