
Fødselsdagsfonden
Elsker du at lege og være kreativ sammen med børn – og vil du bruge lidt af din fritid til gavn for udsatte familier?
Bliv frivillig i vores Børnefødselsdagsfond og gør en forskel!
Der er børn i Viborg, der ikke har mulighed for at invitere venner eller klassekammerater til børnefødselsdag. Derfor tilbyder Børnefødselsdagsfonden at hjælpe med at arrangere og afholde børnefødselsdag med boller, kage, saftevand og sjove aktiviteter.
Om Børnefødselsdagsfonden
Børnefødselsdagsfonden er et nyt projekt, som igangsættes i Sydbyen i Viborg. Derfor søger vi frivillige, der har lyst til at give børn og deres familie en god oplevelse med at holde børnefødselsdag.
De frivilliges opgaver
Du bliver en del af en gruppe engagerede frivillige, som sammen planlægger og afholder en børnefødselsdag, som foregår et par timer en eftermiddag. Til fødselsdagen har du ansvar for nogle af de planlagte lege og deltager i aktiviteter med børnene – det kunne være en skattejagt, fodboldturnering eller en kagepyntnings-dyst.
Som frivillig skal du have lyst til at:
- Være med til at skabe en rigtig god fødselsdagsfest for barnet og gæsterne
- Deltage i enkelte møder, hvor aktiviteterne planlægges, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på aktiviteterne
- Hjælpe til med praktiske opgaver fx indkøb af kage, boller og saftevand
Vi tilbyder:
- Muligheden for at gøre en forskel for børn og familier, som måske aldrig har prøvet at holde en børnefødselsdag
- Du får arbejdserfaringer med børn og familier, som styrker dit CV
- Du bliver inviteret til faglige og sociale arrangementer i foreningen og får et stærkt socialt og fagligt netværk
Kunne du tænke dig at høre mere, så kontakt frivillighedskoordinator Marianne Houmøller
Tlf: 50 51 52 63 eller mail: kontakt.ksa@gmail.com
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bliv Frivillig
10 gode grunde til at være frivillig i Kirkernes Sociale Arbejde
- Du gør en forskel for andre mennesker
- Du bliver en del af et fællesskab
- Du får arbejdserfaringer, som styrker dit CV
- Du får masser af gode oplevelser
- Du møder nye mennesker
- Du udvider dit netværk
- Måske får du nye venskaber?
- Du får mulighed for at sætte dig eget præg på sociale projekter
- Du samarbejder med andre engagerede frivillige
- Du bliver inviteret til vores sociale og faglige arrangementer
Læs mere om de forskellige tiltag vi mangler frivillige til
Sommerlejr
For mange børn i Danmark er sommerferien hverken forbundet med rejser, udflugter eller oplevelser.
Derfor tilbyder vi sommerlejr for udsatte familier, som ikke selv har råd eller overskud til at tage på ferie.