Børnefamilier

Vi har forskellige aktiviteter for børnefamilier. Vi har familiesommerlejr hver sommer, og én gang om måneden har vi familieaktiviteter.

 

Familieaktiviteter
En gang om måneden holder vi familieaften fra kl. 16.30-19.00.
Hver aften begynder med en aktivitet. Nogle gange er der tale om en fællesaktivitet for alle, og andre gange er der leg og sjove aktiviteter for børnene, mens der er forældrecafé for de voksne.
Fællesaktiviteterne kan bestå i en gæst, der underholder med tryllerier eller anden optræden, eller det kan være kreative aktiviteter, bankospil, fastelavnsfest eller lignende.
Når der er forældrecafé holdes der korte oplæg, og samtalerne drejer sig om spørgsmål af fælles interesse.
Efter 1-1½ times program er der fællesspisning, inden vi bryder op ved 19-tiden.
Familieaktiviteterne foregår i Houlkær Kirke.

I 2022 har vi familieaktiviteter på følgende tirsdage:

 22. februar,
15. marts
19. april
17. maj
21. juni

 

 

Børnefødselsdagsfonden

Der er børn i Viborg, der ikke har mulighed for at invitere venner eller klassekammerater til børnefødselsdag. Derfor tilbyder Børnefødselsdagsfonden at hjælpe med at arrangere og afholde børnefødselsdag med boller, kage, saftevand og sjove aktiviteter.

Sommerlejr

For mange børn i Danmark er sommerferien hverken forbundet med rejser, udflugter eller oplevelser.

Derfor tilbyder vi sommerlejr for udsatte familier, som ikke selv har råd eller overskud til at tage på ferie.