
Foreningen Carpe Diem
Foreningen Carpe Diem støtter kræftramte og socialt udsatte børn og deres familier.
Poul Erik Jensen tog initiativ til foreningen, efter at hans egen kone døde af kræft. Ideen opstod, da han stødte på dette citat af en præst:
”Man kan aldrig mere vise den døde nogen kærlighed. Og så giver man sig hen til passive grublerier. Der findes en redning ud af dette: Kærligheden til den, der gik bort, skal vi øse ud over de kære, som vi endnu har omkring os. Det er i de efterlevende, at vi skal elske den døde.”
Han kontaktede nogle venner, der også havde mistet deres ægtefælle, og sammen har de siden rejst penge til støtte for kræftramte og socialt udsatte børn og deres familier.
Der kan søges støtte til psykologhjælp, efterskoleophold, fællesferie for familien, lejre og ture, børnefødselsdage, støtte til fritidsaktiviteter m.v.
Der kan søges om legater
Legater til økonomisk vanskeligt stillede
Viborg Kommune administrerer to legater, som du kan søge, hvis du er økonomisk trængt.
Det drejer sig om:
~ Lars Worres Minde legatet
~ Fælleslegatet af 1980.