I løbet af foråret åbner vi en alternativ genbrugsbutik, hvor upcycling af genbrugsmaterialer og fællesskabet er i fokus. Butikken bliver indrettet med åbne værksteder, hvor frivillige producerer unikke, håndlavede varer ud af genbrugsmaterialer. Derudover kan der findes secondhandtøj og småmøbler i butikken.
Vi søger frivillige med interesse for håndarbejde og upcycling til butikkens værksteder. Derudover søger vi frivillige til forskellige opgaver i butikken fx sortering af varer, prissætning, kundebetjening og afhentning af varer.
Mandag d. 9. januar fra kl. 10-12 inviterer vi alle interesserede frivillige til et infomøde i Søndermarkskirkens lokaler. Her kan du helt uforpligtende høre mere om tankerne bag det alternative genbrugskoncept og om det fællesskab, vi drømmer om at skabe.

Seneste kommentarer