Gratis coachingforløb ved en af vores frivillige

Ønsker du personlig udvikling og en sund, realistisk målrealisering?

Ønsker du at styrke din egen kommunikation og skabe sunde og autentiske relationer?

Ønsker du at bryde ud af lette forbier, angst eller traumer?

Føler du dig stresset og presset i din hverdag, og mangler du hjælp til at få sat farten ned og skabt balance igen?

Eller måske længes du efter et trygt rum, hvor du kan vælge dig til og skabe forandringer for dig selv i dit liv – så du får sat kompasset efter dine vigtigste værdier og begynder at leve det liv, der passer til dig?

Mit navn er Carina, og jeg er i gang med at uddanne mig til certificeret NLP Coach Practitioner. I den forbindelse tilbyder jeg GRATIS coachingforløb inden for ovennævnte temaer. Min værktøjskasse bliver hurtigt fyldt op med gode og virkningsfulde redskaber, så jeg løbende kan byde ind og favne bredere.

Jeg har en baggrund som pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi og har arbejdet meget med trivsel, livsbalance og stressrehabilitering.

Hvis du stadig læser med, forestiller jeg mig, at du har kunnet genkende dig selv i nogle af de øverste spørgsmål? Allerede nu er du på vej mod forandring – du handler på det, du mærker. Jeg tilbyder et GRATIS coachingforløb på 3-5 samtaler alt efter ønske og behov. Den første session vil være en afklarende samtale, hvor vi sammen sporer os ind på, hvad du har brug for for at kunne komme videre i din livssituation.

Sessionerne vil blive afholdt i lokalerne ved Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg på deres adresse: Odshøjvej 7 B, 8800 Viborg eller online. Om sessionerne foregår fysisk eller online, skaber jeg et trygt og støttende rum, hvor vi udforsker dine mål, identificerer begrænsende overbevisninger og udvikler konkrete handleplaner. Sessionerne varer ca. 60 minutter ad gangen. Tid og sted aftaler vi ud fra, hvad der passer dig bedst. Du skal være over 18 år for at kunne deltage i et coachingforløb.

Der er plads til to coachingforløb ad gangen, så tøv ikke med at kontakte mig. Jeg glæder mig til at møde dig.

Telefon: 28144753

Mail: cjeppesen89@outlook.dk